<TEI> <teiHeader> <fileDesc> <titleStmt> <title type="main">Rätoromanische Chrestomathie</title> <author> <persName> <surname>Decurtins</surname> <forename>Caspar</forename> </persName> </author> </titleStmt> <editionStmt> <edition>Digitalisierte Ausgabe</edition> </editionStmt> <extent> <measure type="pages">1</measure> </extent> <publicationStmt> <pubPlace>Köln</pubPlace> <publisher> <orgName>Sprachliche Informationsverarbeitung, Universität zu Köln</orgName> <email>buero@spinfo.uni-koeln.de</email> <address> <addrLine>Albertus-Magnus-Platz</addrLine> <addrLine>50923 Köln</addrLine> </address> </publisher> <availability> <licence target="http://creativecommons.org/licenses/by-nc/3.0/de/"> <p>Distributed under the Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 Unported License.</p> </licence> </availability> </publicationStmt> <sourceDesc> <bibl>Decurtins, Caspar: Rätoromanische Chrestomathie</bibl> <biblFull> <titleStmt> <title level="m" type="main">Rätoromanische Chrestomathie</title> <author> <persName> <surname>Decurtins</surname> <forename>Caspar</forename> </persName> </author> </titleStmt> <editionStmt> <edition n="1"/> </editionStmt> <extent> <measure type="pages">7260</measure> </extent> <publicationStmt> <pubPlace>Erlangen</pubPlace> <publisher> <name>Vollmöller, Karl</name> </publisher> </publicationStmt> </biblFull> <msDesc> <msIdentifier> <repository>Digizeitschriften.de</repository> </msIdentifier> <physDesc> <typeDesc> <p>Chrestomatie</p> </typeDesc> </physDesc> </msDesc> </sourceDesc> </fileDesc> <encodingDesc> <p>Dieses Werk wurde in XML/TEI P5 kodiert.</p> </encodingDesc> <profileDesc> <langUsage> <language>Rhaeto Romanic</language> </langUsage> <textClass></textClass> </profileDesc> </teiHeader> <text> <body> Literatura grisuna vædra e nova 681 <lb/>
Enzenna de l' Inklusiun — /: :/ — (: :) — ( ) — quæl' enzenna <lb/>
vegn mæssa pær dar d' entelir in sentimen denter la struktura ded auters <lb/>
sentimens en il qual auda bòka veramein denter il kontekst de tshæls <lb/>
sentimens; pær eksempel: Gl on 1804. æi Napoleon Bonaparte, de naziun <lb/>
in Korsikan /: a nus stat bòka tier d' interquerir vengonzamein :/ … vegnius 5 <lb/>
enkoronaus a Paris de Papa Pius, ils siat de quæst nom, sko Inperadur <lb/>
de la Republika de Frontsha, e gl on 1805 /: uardai tgæi ventira? :/ sko <lb/>
Reg de la Republica Cisalpina. <lb/>
[p. 89] Kou dat a mi grad la kashiun de mæter a plema l' enzenna <lb/>
de la smervæglaziun — ḉ — 10 <lb/>
Sesmerveglar æi klaramein distinguiu d' il klamar, quæstionar, e <lb/>
suspirar, ed iou me smervægla, k' ils Omens literai han tralashau l' enzenna <lb/>
ded in afækt ashi enkonoshent e frequent. Gl eksempel de quælla verifikaziun <lb/>
… stat ual ent igl eksempel sura dau: Uarda tgæi ventira ḉ Lou æra <lb/>
ne suspirau, ne klamau, ne quæstionau, sonder solætamein sesmærvæglau 15 <lb/>
de la ventira de Bonaparte, sko de naziun korsikana, e familia kòmina. <lb/>
L' enzenna de la kontinuaziun, e kalada de la kontinuaziun relatada. <lb/>
… Enzenna de la relaziun va avon, suenter vegn quælla de la kontinuaziun <lb/>
… de la relaziun, e suenter quæla, quæla de la kalada, k' æi la <lb/>
medæma, de la kontinuaziun. Eksempel: Moises skrive enten siu kòdesh 20 <lb/>
de la generaziun kapetel 10: en quæsta moda: Quæst æi la generaziun d' ils <lb/>
figls de Noe, nomnadamein: „Sem, Cham, e Japhet . . . . Sem, k' æra <lb/>
Bab de tots ils figls de Heber, ed il frar vegl de Japhet, schendrav' æra <lb/>
… figlelonza, e quæls afons de Sem æran: Ælam, Assur, Arphaksad, Lud, ed <lb/>
Aram . . . . Lur habitaziuns sestendævan ora de Messa daven, tok k' in 25 <lb/>
vegn a Sephar tier il Quolm viers orient“. <lb/>
Quæl' enzenna vegn pia nodada ashia — „ — Ina part mæten quæl' <lb/>
enzenna bòka mo denter, ed a la fin, æ d' entshata; mo quæi, quit [p. 90] <lb/>
iou k' æi sei bòka necæssari. <lb/>
L' enzenna de la <lb/>
Devokalaziun — ' <lb/>
— quæla vegn aplikada pær dar 30 <lb/>
d' entelir, k' æi pær facilitar l' ekspræssiun, sæi shau ora in vokal. Eksempel: <lb/>
ælla fa d' onda, stagl dir. In podæss æra dir: ella fa ded onda, ælla fa de Onda. <lb/>
D' ils stagl: de ils — al bab, stagl: a gli bab; mo en quæst davos eksempel <lb/>
vegn bòka mæss l' enzenna. ku' l, stagl: kun il, po vegnir mæss, ne ka nu. <lb/>
L' enzenna de la Spartiziun — „ — vegn mæssa denter, pær spartar 35 <lb/>
plaids, selbas, e sentimens. Pær sparter plaids, kur ke quæls konsisten <lb/>
en dus: tagla„ brastgas, shigenta„ mauns — tagla „krapa & pær sparter <lb/>
las selbas: mal„ ruasseivladat &; pær sparter sentimens: la buna demanonza„ <lb/>
teidla ti„ æi la klaræzia de las vertits. Gl æi veramein enzenna tudæstga <lb/>
e de meins usit. 40 </body> </text></TEI>
